![Sprøde havregrynskager med citron, tranebær og lakrids]()
Vupti – en lykkelig lille hurtig havregrynskage. Overhovedet ikke en planlagt kagehappening, men sådan kan det gå, når kagebagetrangen pludselig kommer ustoppeligt over én. Jeg har bagt de knasende lækre havregrynskager en zillion gange, men i dag skulle der fornyelse til. Der kom citronsaft i (i mangel af appelsinsaft) og tranebær, fordi de søde bær altid gør sig fantastisk i godt i kager. Jeg tilsatte også lidt lakridspulver, i den sidste rest af dejen, så altså en pladefuld tranebær/citron-havregrynskager og til sidst en pladefuld med tranebær/citron og lakrids. Jeg kan anbefale begge varianter. STORT! Det geniale ved havregrynskager er, at dejen er vildt hurtig at røre sammen. Den skal hverken piskes eller røres i maskine, den kan snildt røres blot med ske. Dejen kan laves på 10 minutter, eller mindre, og havregrynskager er faktisk nogen af de allerhurtigste kager du kan trylle i et køkken. Det er første gang jeg sådan rigtigt eksperimenterer med disse kager, men ikke sidste gang. Vi må da kunne lave andre, nye og flere varianter? Hvad med nogen med hakkede nødder og chokolade? Hvad med ankie-bar-kager? Hvad med havregryns-sirupskager? Uhm! Dagens påhit med lakrids og tranebær var gode påhit, men variér gerne. Betragt denne opskrift som en grundopskrift du kan “lege” med 😉 Print Sprøde havregrynskager med citron, tranebær og lakrids Rating 5 from 1 reviews Forberedelse: 10 minutter Tilberedelse: 10 minutter Tidsforbrug ialt: 20 minutter Portioner: 32 stk. Lækre sprøde havregrynskager med citron og tranebær og enkelte med lakrids Det skal du bruge: 75 gram smør 125 gram sukker 1 æg 1 tsk. vaniljesukker 125 gram havregryn 3 spsk. hvedemel 1 tsk. bagepulver 2 spsk. citronsaft 1 håndfuld tranebær Evt.: 3 tsk. lakridspulver Sådan gør du: Smelt smørret og tag gryden af pladen Rør sukker og vaniljesukker i Tilsæt havregryn Bland mel med bagepulver og …
Læs videre Sprøde havregrynskager med citron, tranebær og lakrids →