![Cookies med tranebær, mandler og karamel]()
Hvad siger du til en portion sprøde cookies? Hverdagscookies? Eksperimenterende cookies? Det er et dristigt cookiesforsøg du skal høre om nu. Nemme sprøde cookies med tranebær, mandler og karamel. Karamel, hvordan det? Jo såmænd med en rest kondenseret mælk. Kondenseret mælk?!! Vanvittigt at putte det i kager!! Javist, men kagerne blev sprøde og karamelagtige i smagen. Helt som forventet og håbet! Jeg fik brugt en rest mandelflager, en rest tranebær og en rest kondenseret mælk, en rest smør og et bæger tiloversblevne pasteuriserede æggeblommer. Stop madspilds-hverdagscookies blev det også Manden skulle holde foreningsmøde på matriklen og så var der en kage-bage-anledning – wuhu! De kager der ikke bliver spist får kollegerne i morgen. De har godt af at være prøvekaniner. Vil man have kage, må man også engang imellem testsmage! Her kommer opskriften på sprøde cookies med tranebær, mandler og karamel: Du skal bruge: 2 æggeblommer 100 gram blødt smør 4 dl. flormelis 3-4 spsk. kondenseret mælk (kan udelades eller erstattes med 1 chokoladebar i tern: snickers, yankiebar, marsbar eller lignende). Kondenseret mælk kan købes i større supermarkeder og i Rema1000 2 tsk. vanillesukker (jeg har brugt den gode vanilje fra Princip) 3 dl mel 1½ tsk. natron 100 gram mandelflager (eller grofthakkede mandler) 1-2 håndfulde tørrede tranebær. Sådan laver du sprøde cookies med tranebær, mandler og karamel: Blødgør/smelt smørret 30 sek. i mikrobølgeovnen Tilsæt flormelis, æggeblommer, vanillesukker og kondenseret mælk. Rør godt med ske. Tilsæt mel iblandet natron. Tilsæt tranebær og mandelflager. Tril kugler eller sæt små dejtoppe på en bageplade med GOD afstand. Der bliver til 3 bageplader á 20 kager af denne portion. MANGE lækre kager! Bag kagerne 7-8 minutter i ovnen ved 175 grader varmluft. Kagerne bliver først sprøde når de er afkølet. Fortvivl ej Altså det var jo et vanvittigt projekt at tilsætte kondenseret mælk. Skal man absolut bruge alt det man har i køkkenet og løbe en risiko for et kageflop? JA jeg løber gerne en risiko med kondenseret mælk! Det er jo luksuslækkeri af allerhøjeste karat og sådan en rest smider man da ikke ud! Hvorfor har jeg mon sådan en rest? Jo såmænd fra mit seneste is-eventyr, hvor jeg brugte kondenseret mælk til at lave den lækreste Stracciatella-is . Efter arbejdet er begyndt at kalde meget på mig og alle mine vågne timer, er is-eventyret sat lidt på standby. Så må det blive til hurtige sprøde cookies i stedet Kagerne blev lækre […]